“I went to Gaza twenty-four years ago searching for a friend, without an address.” Kamal Aljafaris With Hasan in Gaza er en filmisk refleksion over minder og tab, og den fanger et Gaza fra fortiden og liv, der måske aldrig vil blive fundet igen.
With Hasan in Gaza havde verdenspremiere i hovedkonkurrencen på dette års Locarno filmfestival, men den er lige så gammel. som den er ny: Den består af optagelser fra tre nyligt genopdagede MiniDV-videobånd, som instruktør Kamal Aljafari havde medbragt til Gaza i 2001. Han var rejst dertil for at finde en ven, han havde siddet i fængsel med i 1989, og havde den lokale guide Hasan Elboubou ved sin side på rejsen.
Filmen er grundlæggende en road movie, der bevæger sig fra det nordlige Gaza til det sydlige i en søgen efter en ven, hvis skæbne er ukendt. Med kameraet i hånden passerer Aljafari og Elboubou legende børn ved havet, ruiner, mennesker i samtaler, mens Israels angreb fylder nætterne.
Aljafaris behandling af dette hjemmevideo-materiale er minimal. Han har ikke tilføjet en essayistisk fortællerstemme, der reflekterer over alt det, der er gået tabt siden 2001. Han har heller ikke tilføjet nyt billedmateriale. Han har blot indføjet enkelte tekststykker, som indrammer filmen, samt et diskret soundtrack, der blander nykomponeret musik med populære sange fra regionen. Ellers lader Aljafari råmaterialet være filmen og stoler på, at det kan reflektere for sig selv. Dokumenter fra dengang, set med øjne fra i dag.
With Hasan in Gaza er en filmisk refleksion over minder og tab, og den fanger et Gaza fra fortiden og liv, der måske aldrig vil blive fundet igen. Kamal Aljafari anvender filmmediet til at undersøge, hvordan billedernes figurative materialitet kan blive en abstraktion og et spøgelse, og kobler denne undersøgelse til et område, der er lige så virkeligt og konkret, som det er abstrakt og fantasmagorisk: Palæstina.
Selv har Kamal Aljfari udtalt om filmen: “En hyldest til Gaza og dets befolkning, til alt det, der blev udslettet, og som kom tilbage til mig i dette presserende øjeblik af palæstinensisk eksistens eller ikke-eksistens. Det er en film om katastrofen og den poesi, der
modstår.”
Al overskud fra denne visning doneres til Thousand Madleens. Kamal Aljafari har også doneret sit honorar til selvsamme organisation.
Præsenteres i Empire.
Tak til Flavia Mazzarino og Kamal Aljafari.
Kopi: Aljafari Productions.