Vi er kun halvvejs i 2020’erne, men vi tør godt allerede nu udnævne exergue - on documenta 14 som en af årtiets mest overvældende dokumentarfilm. Et filmisk unikum på 14 timer fortalt i 14 kapitler, der følger kurator Adam Szymczyk, mens han står i spidsen for den 14. udgave af en af verdens mest prominente kunstudstillinger, documenta.

exergue - on documenta 14: Bag den beskedne titel gemmer der sig et storværk på 14 timer om kunstinstitutionen documenta og dens rolle i en foranderlig verden. Filmen følger den kunstneriske leder Adam Szymczyk og hans hold af kuratorer fra 2015 til 2017, mens de forbereder den 14. udgave af mega-udstillingen documenta.

Under titlen “Learning from Athens” byggede deres udstilling på et ønske om at konfrontere den politiske dagsorden med historiske perspektiver, og i et forsøg på at skubbe til kunstinstitutionens grænser skulle udstillingen ikke blot afholdes i Kassel som almindeligvis, men også i Athen, epicentret for flygtninge- og gældskrisen.

Med sit todelte fokus medførte “Learning from Athens” ikke blot store logistiske udfordringer, men resulterede også i et økonomisk underskud for documenta og genererede en medieskandale af internationale proportioner, der i sidste ende overskyggede udstillingens kunstneriske meritter. Szymczyks kurateringsprincipper udløste også kritik, da de blev opfattet som didaktiske og som en instrumentalisering af presserende emner som flygtningekrisen, neoliberalisme og højrefløjens verdensomspændende fremgang.

Alt dette forholder exergue - on documenta 14 sig til. Ved at klippe mellem forberedelserne på udstillingen og den efterfølgende åbning og modtagelse formår filmens instruktør Dimitris Athiridis at spejle de to processer i hinanden og genvinde nogle af de kuratoriske overvejelser, som blev glemt i lyset af medieskandalen.

Det særegne ved exergue - on documenta 14 er, at den beror på en række indre spændinger. Med en spilletid på 14 timer, opdelt i 14 kapitler, er der tale om en narrativ og oplevelsesmæssig tour de force, men filmen er samtidig sammenstykket af et yderst lavmælt og undseeligt formsprog. Athridis’ kamera er mestendels håndholdt og observerende, og det lader os iagttage kuratorholdets vanlige arbejdsopgaver: mailkorrespondancer; diskussioner om pressemeddelelser; rejser til andre dele af verden for at mødes med kunstnere; installationer af værker; redaktions- og budgetmøder; endnu flere redaktions- og budgetmøder; endnu endnu flere redaktions… og takket være den serielle struktur akkumuleres skildringen af sådanne arbejdsopgaver til noget forunderligt fascinerende.

Resultatet er et hidtil uset indblik i den institutionelle kunstverden, samt de politiske og økonomiske mekanismer, som både muliggør og begrænser kunstens levedygtighed. Whiteboard-tavler og excel-ark har aldrig før været så filmisk vedkommende.

I 00’erne førte Pedro Costas In Vanda’s Room og Wang Bings West of the Tracks dokumentarfilmen ad nye veje. I 10’erne gjaldt det Lucien Castaing-Taylor og Véréna Paravels Leviathan og Chantal Akermans No Home Movie. Når vi om fem år skal gøre regnskab over 2020’ernes filmkunst, mon ikke at exergue - on documenta 14 er en af de film, der vil have efterladt et seriøst aftryk.

PROGRAM
Filmen vises over to dage. 7 kapitler pr. dag.  
Vi serverer kaffe og te i pauserne. Det vil være muligt at købe mad i Cinematekets restaurant eller café (ikke inkluderet i billetten). 

Billetpris: 125 kr. pr. dag (husk at købe billetter til begge dage).

LØRDAG DEN 10. MAJ
14.00-16.00: Kapitel 1-2
16.00-16.10: Pause
16.10-18.20: Kapitel 3-4
18.20-19.00: Pause
19.00-21.30: Kapitel 5-7

SØNDAG DEN 11. MAJ
12.30-15.30: Kapitel 8-10
15.35-16.00: Pause
16.00-18.05: Kapitel 11-12
18.05-18.30: Pause
18.30-20.50: Kapitel 13-14
20.50. Tak for denne gang!

Præsenteres i samarbejde med Cinemateket.
Kopi: Kino Rebelde.

Filmskaberen Sohrab Shadid Saless er en overset skikkelse i den tyske Neuer Deutscher Film-bølge. Men hans film og navn fortjener en plads ved siden af Fassbinder, Farocki og Herzog. Far From Home er den iranske instruktørs første film, efter han flyttede til Tyskland. En eminent fortælling om hjemve, eksil og hverdagens monotoni for en tyrkisk gæstearbejder.

På en fabrik i Vestberlin sidder den tyrkiske mand Husseyin. Dag efter dag sidder han her i sin blå kedeldragt og placerer små stykker metal i en grøn stansemaskine, der skærer metallet over i en stemplende bevægelse, inden Husseyin lægger et nyt stykke i maskinen, der endnu en gang stempler og skærer metallet. Sådan fortsætter det, indtil Husseyin har fri. Så trækker han i sin mørkebrune frakke og sine lysebrune bukser og traver ad de våde vesttyske gader med sin lædermappe under armen.

Nogle dage traver han til toget. Nogle dage beder hans medpassagerer ham om at rejse hjem til, hvor han kommer fra. Andre dage bliver han afvist af sexarbejdere, selvom han har penge. Og helt tredje dage forsøger han at komme i kontakt med kvinder ved at invitere dem på kaffe via gebrokne tyske sætninger, han læser op fra et sammenkrøllet papir.

Gennem repetitionerne fremstår Husseyins liv mekanisk, trøstesløst, monotont, ensomt. Alt er fremmed for den fremmede. Kun når han klatrer op ad trapperne til den lejlighed og de rum, han deler med andre tyrkiske gæstearbejdere, ændres mekanikken. Her spiller de backgammon, drikker tyrkisk te og samles om et måltid. Her drømmer de om fremtiden, mindes fortiden, har hjemve, skændes om penge og forsøger at lære tysk nok til at finde en kone. 

Ved at følge Husseyin over nogle få dage i hverdagens teater af rutiner udvikler Far from Home sig til et underspillet portræt af livet som gæstearbejder, immigrant og fremmed i 1970’ernes Vesttyskland. Det er en film, der med sin marginaliseret gæstearbejder-tematik lægger sig i forlængelse af blandt andre Rainer Werner Fassbinders Ali: Fear Eats the Soul (1974). Det er en film med sparsom dialog og lange statiske scener, der efterlader seeren alene i billederne, rummene og intetheden længe efter, at karaktererne er trådt ud af dem. Og en film om kulturelle kløfter, sprogets begrænsninger, isolationens konsekvenser, og om den evige jagt på den bedre tilværelse.

Far from Home er fuld af tog, der ankommer og afgår, breve, der bliver skrevet og læst, og uredte senge, der står tomme tilbage og symboliserer den ensomhed, der altid vil eksistere i eksilerede karakterer.

Filmskaberen instruerede Far from Home et år efter han var flyttet fra Iran til Tyskland og pludselig selv blev ‘gæstearbejder’. I 1974 vandt han Sølvbjørnen på Berlin Film Festival for filmen Still Life, og han følte, at Europa tog hans film mere alvorligt end de gjorde i Iran. Far from Home blev indspillet på 13 dage, og bortset fra den kendte iranske filmskaber og skuespiller Parviz Sayyad i rollen som Husseyin, er skuespillerne personer, han mødte på gader og barer i Kreuzberg.

Sohrab Shahid Saless levede selv et migrerende liv. Han lavede 13 film i Tyskland mellem 1975 og 1991, inden han flyttede til først Tjekkoslovakiet og siden Chicago, hvor han levede frem til sin død i 1998. 

NYRESTAURERET VERSION
Far from Home er blevet restaureret af Shahid Saless Archive, der i flere år har arbejdet på at restaurere Sohrab Shahid Saless’ film. De fleste af dem er aldrig blevet kommercielt udgivet, og de analoge kopier er sjældent vist.

Filmen er tredje del af en utilsigtet trilogi med fokus på stilhed og social isolation. De to andre film er A Simple Event (1973) og Still Life (1974).

Præsenteres i samarbejde med Goethe-Institut Dänemark og Cinemateket. Tak til Vivien Buchhorn (Shahid Saless Archive) og PROVOBIS FILM.

Kopi: Shahid Saless Archive