Hvad sker der, når uafhængigheden er vundet og liv skal genoptages og leves? Det er det store spørgsmål i Mortu Nega, Flora Gomes’ eminente krigs- og kærlighedsfilm om Guinea-Bissaus kamp for selvstændighed.
Året er 1973. Solen steger, og krigen raser på tiende år i Guinea-Bissau, der kæmper for uafhængighed og selvstændighed fra den portugisiske kolonimagt. En af dem, der kæmper for friheden, er Diminga. Hun har meldt sig under guerillahærens faner, fordi hun vil til fronten for at finde sin mand, Sako.
Dimingas søgen fører hende igennem store dele af det krigshærgede og dødsplagede land. Med våben, ammunition og proviant traver hun sammen med andre oprører gennem tætbevoksede skovområder og højtvoksende græsmarker, hvor landminerne ligger spredt med løs hånd, indtil hun endelig finder sin sårede mand.
Men filmen stopper ikke der. For selvom om kolonikrigen ender, er landets guerillaleder og selvstændighedens ledestjerne, Amílcar Cabral, død, og Diminga og Sako aner ikke, hvad de egentlig vender hjem til. Hvordan de skal få deres liv og tilværelse til at hænge sammen igen i et land splittet og hærget af krig og kolonialisme, og hvor tørke og postkolonial bureaukrati holder et kvælertag om deres halse.
Mortu Nega (også kendt som Those Whom Death Refused) havde premiere på filmfestivalen i Venedig i 1988 – 15 år efter, at Guinea-Bissau blev uafhængigt – og var både instruktøren Flora Gomes’ debutspillefilm og den første fuldlængdefilm produceret i Guinea-Bissau efter landets selvstændighed.
Det er ved første øjekast en krigsfilm om kampen for retfærdighed og frihed. Men det ligeså meget et politisk drama og en tankevækkende fortælling om håb og kærlighed. Håbet, der får en til at forsætte med at leve, og kærligheden mellem én mand og én kvinde og til et hjemland, der gør livet værd at leve.
Flora Gomes har selv kaldt filmen en afrikansk lignelse. Og den er fortalt som en blanding mellem historisk virkelighed og afrikansk mytologi, hvor regn og dans måske er det, der kan forløse det, som ellers virker uløseligt, og forene de levende med de døde.
Præsenteres i samarbejde med Cinemateket.
Kopi: Cineteca di Bologna.
Restaureret af The Film Foundation’s World Cinema Project og Cineteca di Bologna på L’Immagine Ritrovata-laboratoriet i samarbejde med Flora Gomes.