Tusind sole


Tusind sole er en filmvisningsrække i København. Hver måned præsenterer vi én international premierefilm og ét genopdaget historisk værk, der på forskellig vis udvider filmmediets mulighedsrum og vores fælleshorisont. 

Billetpris: 50 kroner  (medmindre andet er angivet).

Tilmeld nyhedsbrev

Stilheden

Ingmar Bergman, 1963

Tystnaden
95 min. + 10 min. intro
Sverige
DCP
Svensk tale / engelske undertekster

Et foruroligende studie i ensomhed, kærlighed og besættende begær. Søstrene Ester og Anna er rejsende i et fremmed, krigsplaget land sammen med Annas unge søn. Sproget er uforståeligt for de to søstre, der lejer sig ind på et stort, afsidesliggende hotel, hvor de eneste øvrige gæster er en gøglertrup af dværge. Bergman udforsker endnu en gang konflikten mellem kropslighed og spiritualitet i skildringen af søstrenes seksuelle begær og længsel efter følelsesmæssig varme. Titlen kan både forstås som Guds stilhed og som den kvælende tavshed, der kan opstå i ethvert menneskeligt forhold.

Filmen introduceres af Rita Azevedo Gomes.


11. December
19.00
Cinemateket
(Gothersgade 55, 1123 København)

Køb billet
Støttet af


 2024 © Tusind sole