La libertad og La libertad doble
To film af Lisandro Alonso
25 år efter mesterstykket La libertad (”Freedom”, 2001) vender den argentinske instruktør Lisandro Alonso tilbage til pampassen for at genbesøge filmens træfældende og afbarkende hovedkarakter, Misael.
Efterfølgeren har fået den mundrette titel La libertad doble (”Double Freedom”) og havde verdenspremiere på årets Cannes-filmfestival. Ikke meget synes at have forandret sig i Misaels ensformige liv gennem det kvarte århundrede, men måske er der alligevel noget under opsejling for den ensomme mand.
Den 27. august 2026 præsenterer vi begge film i samarbejde med Grand Teatret og Gloria Biograf. En dag dedikeret til en af nyere tids mest interessante filmskabere.
Filmprogram
27/08 17.00:
La libertad (2001) 27/08 19.30:
La libertad doble (2026)