Tusind sole


Tusind sole er en filmvisningsrække i København. Hver måned præsenterer vi én international premierefilm og ét genopdaget historisk værk, der på forskellig vis udvider filmmediets mulighedsrum og vores fælleshorisont. 

Billetpris: 50 kroner  (medmindre andet er angivet).

Tilmeld nyhedsbrev


Phantoms of july

sehnsucht in sangerhausen
Julian Radlmaier
2025
90 min. 
Tyskland
DCP
tysk tale / engelske undertekster

Spøgelser driver gennem Julian Radlmaiers Phantoms of July, en luftig og formbevidst fortælling om den uendelige længsel efter noget andet og noget mere – sat i en tysk mineby fuld af brogede karakterer.  Efter visningen byder Goethe-Institut Dänemark på et glas vin i Cinematekets Asta Bar.

I det østlige Tyskland, i det pensionistturist-tiltrækkende Harzen-område, ligger Sangerhausen. Byen er både hjemsted for verdens største rosenhave og en gigantisk menneskeskabt pyramide af jord og sten, der tårner over byen og minder om tidligere tiders heftige minedrift.

I denne kulisse af grus og blomster har den tyske filmskaber Julian Radlmaier sat sin tredje spillefilm, Phantoms of July. En komisk fabel om konsekvenserne af neoliberal kapitalisme: racisme, slukkede drømme, ensomhed og manglende midler til kirsebær.

Filmen er delt i fire kapitler, der strækker sig fra 1800-tallet til i dag, og som på luftig vis lader fortiden ramle sammen med nutiden, mens den følger i hælene på en broget skare af ensomme arbejdere og migranter: En tysk kvinde med to jobs og et knust hjerte. En iransk kvinde med en knust arm, der forsøger at klare den som rejse-influencer. En 1800-tals tjenestekvinde, der bliver knust af normerne, da hun forsøger at følge sit hjerte, mens revolutionen raser i Frankrig.

Rundt om dem strejfer en endnu mere broget flok, der tæller alt fra en persisk gadefejer, der har studeret film under Abbas Kiarostami, en koreansk tourguide med dårlig nakke, en stensluger, nudist-hikere og, ja, sågar poeten Novalis.

Novalis’ blå blomst er i Phantoms of July en blålig sten, men blaue blumes uendelige søgen og længsel efter et andet, udefineret sted, er den samme. Mens de går rundt i byens sommervarme og småracistiske atmosfære, drømmer de om noget mere og savner noget andet, end det de har, og det, Sangerhausen kan tilbyde dem.

Spøgelser, håb, drømme og fantomer driver gennem filmen, der er Julian Radlmaier’s første siden den kommunistiske vampyrkomedie Bloodsucksers fra 2021. Formen er let og undersøgende med panoreringer og pludselige zooms i den østtyske bys fotogeniske omgivelser. En form, om hvilken Radlmaier selv har sagt:

”Jeg er besat af spørgsmålet om form i film, den måde hvorpå den kan skærpe vores sanser, der ellers er blevet bedøvet af så mange stereotypiske billeder. Sammen med fotografen Faraz Fesharaki prøvede vi at finde på overraskende løsninger til manuskriptet, men også at lade os blive overrasket over, hvad end vi opdagede, mens vi filmede. Derfor er filmen en blanding af nøje planlagte visuelle koreografier og tilfældige billeder, som vi filmede uden at vide, hvor de ville ende henne i klipningen. Et formelt nøgleelement, vi ønskede at undersøge var zoomens spøgelsesagtige og længselsfulde bevægelse, mens et andet var panoreringens poetiske lethed.”

Præsenteres i samarbejde med Goethe-Institut Dänemark og Cinemateket.
Kopi: Bendita Film Sales.


19. oktober 
16.45
Cinemateket
(Gothersgade 55, 1123 København)

Køb  billet

Kommende visningernovember


With hasan in gaza

Ma’ Hasan Fi Ghazza
Kamal Aljafari
2025
106 min. 
DCP
Palæstina, Tyskland, Frankrig, Qatar
arabisk tale / engelske undertekster

“I went to Gaza twenty-four years ago searching for a friend, without an address.” Kamal Aljafaris With Hasan in Gaza er en filmisk refleksion over minder og tab, og den fanger et Gaza fra fortiden og liv, der måske aldrig vil blive fundet igen.  

With Hasan in Gaza havde verdenspremiere i hovedkonkurrencen på dette års Locarno filmfestival, men den er lige så gammel. som den er ny: Den består af optagelser fra tre nyligt genopdagede MiniDV-videobånd, som instruktør Kamal Aljafari havde medbragt til Gaza i 2001. Han var rejst dertil for at finde en ven, han havde siddet i fængsel med i 1989, og havde den lokale guide Hasan Elboubou ved sin side på rejsen.

Filmen er grundlæggende en road movie, der bevæger sig fra det nordlige Gaza til det sydlige i en søgen efter en ven, hvis skæbne er ukendt. Med kameraet i hånden passerer Aljafari og Elboubou legende børn ved havet, ruiner, mennesker i samtaler, mens Israels angreb fylder nætterne.

Aljafaris behandling af dette hjemmevideo-materiale er minimal. Han har ikke tilføjet en essayistisk fortællerstemme, der reflekterer over alt det, der er gået tabt siden 2001. Han har heller ikke tilføjet nyt billedmateriale. Han har blot indføjet enkelte tekststykker, som indrammer filmen, samt et diskret soundtrack, der blander nykomponeret musik med populære sange fra regionen. Ellers lader Aljafari råmaterialet være filmen og stoler på, at det kan reflektere for sig selv. Dokumenter fra dengang, set med øjne fra i dag.  

With Hasan in Gaza er en filmisk refleksion over minder og tab, og den fanger et Gaza fra fortiden og liv, der måske aldrig vil blive fundet igen. Kamal Aljafari anvender filmmediet til at undersøge, hvordan billedernes figurative materialitet kan blive en abstraktion og et spøgelse, og kobler denne undersøgelse til et område, der er lige så virkeligt og konkret, som det er abstrakt og fantasmagorisk: Palæstina.

Selv har Kamal Aljfari udtalt om filmen: “En hyldest til Gaza og dets befolkning, til alt det, der blev udslettet, og som kom tilbage til mig i dette presserende øjeblik af palæstinensisk eksistens eller ikke-eksistens. Det er en film om katastrofen og den poesi, der modstår.”

Al overskud fra denne visning doneres til Thousand Madleens. Kamal Aljafari har også doneret sit honorar til selvsamme organisation.

Præsenteres i Empire. Tak til Flavia Mazzarino og Kamal Aljafari.
Kopi: Aljafari Productions.  


4. november
19.00
Empire bio
(Guldbergsgade 29F, 2200 København)

Køb  billet


The girls

gehenu Lamai
Sumitra peries
1978
110 min. 
Sri lanka
DCP
singalesisk tale / engelske undertekster

Sumitra Peries’ klassiker fra 1978 er et filmisk væv af kroppe, flora og ritualer. To søstres liv sammenflettes med Sri Lankas historie i detaljerige, ornamenterede billeder – nu genfødt i en smuk nyrestaureret udgave.

Et sted i det landlige Sri Lanka står en ung pige og hænger vasketøj på en tørresnor. Hun er omgærdet af træer, og kun det øverste af hendes hoved er synligt. Hendes øjne er rettet mod et forbipasserende optog tilegnet en nyankommen tjenestemand. En dreng fra optoget ser tilbage på hende. Freeze-frame.

Sådan indledes Sumitra Peries’ debutfilm The Girls. Ordløst og med kameraet rettet på halv-skjulte kroppe, nysgerrige blikke, flora og politiske ritualer. Fra denne enkle montage udspringer en utrolig film om den evigt pligtopfyldende Kusum og hendes sorgløse søster, Soma. Kusum forelsker sig i overklassedrengen Nimal, mens Soma drømmer om at blive landets skønhedsdronning. Men i mødet med den første forelskelse og i udlevelsen af den første livsdrøm, må de to søstre også erfare de normer og patriarkalske strukturer, der betinger deres liv og muligheder.

The Girls er en film, som gror. Den er noget organisk. Den lever, og den ånder. På et strukturelt plan er hver scene som et styrkevæv, der tillader filmen at vokse sig større og stærkere, så fortællingen om Kusum og Soma samtidig forgrener sig til en skildring af Sri Lankas postkoloniale tilstand. På et æstetisk plan står Peries’ kamera sjældent stille. Det panorerer, zoomer ind og ud og kredser konstant om de to søstre; vikler dem ind i usynlige tråde og binder dem til deres hverdagslige omgivelser.

Landets frodige plantevækst er dertil hele tiden i færd med at gro billedet til: Igen og igen fylder Peries billedet med et virvar af grene, blade og buske, som skjuler karaktererne fra det ellers søgende kamera. En fantastisk barok mise en scène, der ikke kun har rod i srilankanske traditioner, men også vækker mindelser om film af Josef von Sternberg og William A. Wellman – to filmskabere, der med fuldt overlæg udjævnede dybden i deres billeder ved hjælp af frontale kameraindstillinger og sammenklumpede kulisser samt skjulte deres skuespillere bag træer, klæder og nipsting.

I The Girls forærer Peries os hverken dramaet eller de to søstres indre følelsesliv. Selv kameraet er forment adgang. I stedet er det det ornamenterede billede, der er dramaet. Og det er vores opgave at lade blikket grave rundt, derinde, i buskadset.  

Sumitra Peries (1935-2023) var sammen med sin mand, Lester James Peries, blandt Sri Lankas mest markante filmskabere. The Girls blev en stor succes, både i hjemlandet og internationalt. I 2018 påbegyndte den indiske nonprofit organisation The Film Heritage Foundation arbejdet med at få filmen restaureret – en proces, som Sumitra Peries selv var involveret i frem til hendes død i 2023. Den restaurerede udgave, som havde premiere på filmfestivalen i Cannes i maj 2025, giver en ekstra klarhed til Peries’ detaljerige billeder og følsomme lydside.


Præsenteres i samarbejde med Cinemateket.
Kopi: The Film Heritage Foundation.

[Læs mere...]



22. november 16.30
Cinemateket
(Gothersgade 55, 1123 København)

Køb  billet
Støttet af


 2024 © Tusind sole